Ensom jeg gaar paa Axelstadens Volde
nær Kristianshavn; den morgenkolde Vind
har sondret alle Illusioners Spind,
de faldne Blade Heksesabbath holde.
Vor Frelsers Kirke ringer Dagen ind
i denne By, hvor Hjærterne er kolde,
jeg møder Tiggere — en halt, en blind! —
til Bøn sig mine Hænder sammenfolde:
Du, som er alle fromme Hjærters Tolk!
se disse fattige, vanføre Folk,
der bede til den højeste Fornuft —
Fra Frelserstaarnet mod den solblaa Luft
løfter vor Gud sit gyldne Sejersflag,
og Frosten smælter i den lyse Dag —