Dvæl her, hvor højt sig Himlen hvælver,
hvor Vinden leger i dit blonde Haar,
hvor Bølgebruset itnod Kysten slaar,
og hvor mit Hjærte i sin Rigdom skælver!
Du staar ved Bredden, der mod Søen skraaner,
og til dig lér den hvide Sejlerhær;
som Søster hilser dig hvert Straaleskær,
der blinker frem, saa langt en Bølge blaaner.
Dit Haar er som et gyldent Bronzespind,
der flagrer om dit Hoved lyst og let
og fanger Solens varme Aandedræt;
saa naar ved Nattetid du slumrer ind,
du løser ud af Haarets Gyldennæt
den fangne Sol i Straaler om din Kind!