O, kald mig ikke følesløsEfter J. V. ShadovskaO, kald mig ikke følesløsog kald mig ikke kold,naar inderst Hjærtet i mig frøs gav Haanden mangefold.Ja, vandrer jeg i Folket ud, jeg laaser Hjærtets Dør,men bag det ydre, stolte Skrud bor Smærten nu som før. Saaledes gaar Slavinden sky langsad den vante Stimed sænket Blik hun bærer bly den fyldte Skaal forbi.