Sorgens SangEfter Li-tai-pe.Husets Herre ejer Vin; men skænk den ej endnu, vent til jeg har sunget eder Sorgens Sang.Kommer Sorgen, stanser jeg min Sang og Latterklangog mit Hjærtes Tanker ingen kende vil.Sorgen stunder til, Sorgen stunder til.Herre, Vin I ejer, mindst en Tøndefuld,og en Luth jeg ejer, tre Fod lang, af Tone fin, allerbedst til Vin passer Luthens bløde Spil,en Kop Vin kan veje op mod tusind Unzer Guld. Sorgen stunder til, Sorgen stunder til.Jord og Himmels Undergang vil blive meget sen, men hvorlænge kan vi eje Guld og Jadesten? Højest hundred Aar. Længste Maal og Frist,som vi opnaa vil,éngang Liv og éngang Død faar vi kun forvist. Sorgen stunder til, Sorgen stunder til.Lytter! Aben græder paa den øde Kirkegaard, frysende i Maaneskin blandt Gravene den staar,fyld mig nu min Kop, nu er Tid dertil, i ét Drag min Kop jeg tømme vil. Sorgen stunder til, Sorgen stunder til.