Vel Danmark med enkelte Druer sig pryder,
men aldrig det bliver til Rankernes Land.
For Tørsten at lædske dog stedse det yder
det herligste, klareste, sundeste Vand.
En Viismand det mærked’; et indfald han fik:
"det Vand kan dog blive en frydende Drik!"
Bort drog han til fjerne Columbiske Kyster,
et Eiland han kjøbte for vægtige Guld;
Der planted han Maalet for Tusinders Lyster,
en Plante af sødhed og Salighed fuld.
han Saften hidsendte — mod nordiske Vand
ei holde nu Rhinen og Moselen Stand.
O, fædrelands Lærer! ved dampende Bolle
vi signe din Gave, vi lyde dit Bud;
i Aften dit Minde vi helligt vil holde:
dit Minde er Bollen, vi tømme den ud.
Dig hylder vort Hjerte, dig hylder vort Maal!
ved Punschens og Venskabs og Munterheds Skaal!