See! Stormen viger; Vestenvinden bæver,
og Lærken synger i den klare Luft;
Conval, Aurikkel yde himmelsk Duft,
og Sommerfuglen sig af Larven hæver!
Op, Majen vinker! Op til Elskovs Lyst!
Naturens Bud den hulde Vaar Jer bringer!
Den unge Psyche breder sine Vinger;
og Pigen synker til sin Elskers Bryst!
See milden Dug paa Blomsterbægre hvile,
det friske Grønne klæde Bøgens Top,
og Rosen aabne rødmende sin Knop:
i Haabets Dragt see Kjærlighed at smile!
