Den sidste Taage, som end Jorden binder,
af Stormens Aande løsnet, viger bort;
vel for vort Blik er Himlen mørk og sort,
men frugtbar Regn i rige Strømme rinder.
Sit Fyldehorn Naturen meer og meer
nu aabner. Hyacinth, Narcisse dufte,
og Singrønt slynger sig i Foraarslufte,
og Vaarsafranens favre Blomst jeg seer.
Betydningerig nu Paaskens Fest fremtræder;
mens Sjælen løfter sig til Naadens Hav,
staaer Liljen duftende paa Christi Grav,
og troe og skjøn et evigt Hisset tyder!