I kraftfuld Glands nu straaler Solens Lue.
See! al Naturen vidner om dens Magt!
Og Floras Rige i dets fulde Pragt
af duftriig, broget Farveglands vi skue.
Sig Rosen aabner hist i sødt Karmin
og breder Vellugt i de lune Lufte,
og trindt omkring den herligt straale, dufte
Passionsblomst, Lilje, Iris og Jasmin.
Med Glæde Bonden paa sin Ager kommer:
hvert Straa ham lover en velsignet Høst.
I Fryd sig hæver hver en Skabnings Bryst
og Alle prise salige Skjærsommer!
