I den frodige Nat, i Skærsommernatsluft
er der Røre og Rislen i Vinde og Vande,
og der ligger langs Jorden en Dvale af Duft,
selv om Blomsterne slumrer med slukkede Brande.
Kom, min Pige, kom hid,
det er Drømmeres Tid.
Se, hvor Strømmene snor sig som Aarer i Enge,
men fra Bakken gaar Bækken forvreden og strid,
og Græsser fra Bredderne hænge.
Pragtstjerner i Eng ser mod Stjerner i Sky,
og Agermaanen mod Maanen paa Buen.
Som en Dødninge-Sol i et Dødninge-Gry
over Grenen forener den Stenen og Luen.
Kom, min Pige, kom hid,
det er Drømmeres Tid.
Ved Gaardene lister sig Katten langs Muren.
Og ved Kilderne sover nu Kalve og Kid.
Der er Trolddom i hele Naturen.
Om de sovendes Senge er Gravenes Ro,
som om Dag under Jorden forvarede Skatten.
Men Igaar og Imorgen har bygget en Bro,
hvor de mødes forstummede norden om Natten.
Kom, min Pige, kom hid,
det er Drømmeres Tid.
Under Maanen gaar Vindens urolige Manen.
Vi er glemt af Alverden, til Østen bli’r hvid,
og der vækkes af Gøgen og Hanen.