Under den snørklede Vindueskarm
er Græsset af Blomster blaat.
Lille søde Mund, baade kjærlig og varm
smil glad og tal mildt og godt! —
Hvor skulde jeg smile godt og glad,
din Fader og Moder skiller os ad.
Til Brud er jeg dig for ringe,
har ingen Medgift at bringe.
Under den snørklede Vindueskarm
staaer Fodspor i Græs og Grus.
Lille søde Sjæl, hvo volder mig Harm
og træder en Sti til dit Hus? —
Slet ingen træder til mig en Sti,
men hver gaaer den fattige Pige forbi
undtagen min største Glæde,
som Sti til mig vilde træde.
Under den snørklede Vindueskarm
staaer tvende Roser i Brand.
Lille søde Hjerte og bankende Barm,
naar bliver vi Hustru og Mand?
Naar Højtiden kommer med Sne paa Vej,
og hver siger Ja og slet ingen Nej,
i Solkin og Juleføre,
med Smæld vi til Bryllup kjøre!
Czekisk.