Store mørke Høje, spalt Jer for mit Øje,
saa jeg seer det hele vide Land.
Kornmodsglimt bag Enge, blus ej kort men længe,
saa min bedste Ven jeg skue kan.
Hvem har bort ham jaget og ham fra mig taget,
skjøndt jeg bad og trofast for ham stred?
Ak, Forældre begge, lad paa Sind Jer lægge
Eders egen Ungdomskærlighed!
Naar det ingen vidste, saaes I snildt med Liste
som et ungt og smukt forelsket Par.
Fader, Moder snilde, lad jert Sind formilde:
jeg er ung, som I engang det var.
Polsk.