Ton, Klang af blandet Moll og Dur,
med stille Fald og sagte Svulmen.
Blæs, blæs, min Ungdoms Elverlur,
pust Ild i matte Gløders Ulmen!
Pust Ild, til rundtom Flammen sees
i Ringdands atter sammenføjet
hin vingelette Pigekreds,
som langt, langt bort er fra mig fløjet.
Blæs, Elverlur, pust Ild og lok
i Skjæret ind, som snart forsvinder,
en Skumringssommerfugleflok
af fordums morgenrøde Minder!
Pust Liv i alt, hvad mig forlod,
væk unge Gjenfærd op af Døde;
mit sidste varme Hjerteblod
skal farve deres Læber røde.