For Maanen drive de Skyer smaa.
— Kunde paa Skyen jeg ride! —
De drage hjemad, men jeg maa gaa
ensomt i Verden vide.
Og Maanen gjemmer sig mod i Hu,
at ikke den kan udfinde,
hvorfor det Baand skal rives itu,
som ingen kan sammenbinde.
Sig, hvorfor har Du mig helt forladt,
elskede, eneste Eje?
— Rundt omkring ligger øde Nat
over de fremmede Veje.