De Bølger rulle med Hast, med Hast
og op imod Klinten slikke;
men svøbt i Mulm sover Klinten fast,
og Bruset vækker den ikke.
De Bølger lege ved Nat en Leg,
at Smaasten i Gruset spille;
men Klinten strækker sig hvid og bleg
og drømmer og tier stille.
Den Klint var aldrig saa ru og stejl,
at Bølger jo dog den slibe;
men greb jeg selv af min Lykke fejl,
kan ikke jeg mer den gribe.