Luk Dig, Du dragende, stirrende
Øjepar, halvt af en Falk,
halvt af en Due.
Sluk Dig, Du vage, forvirrende
Smil af en Rosé, hvis Kalk
mat staar i Lue!
Duk Dig, Du lyssky, forførende
snehvide Sansebedrag,
dæk Dig, duk under,
duk Dig og svind bag det slørende
Mulm, hvor i Lag over Lag
Fortiden blunder!