Af Hvedebrød og Sukker
man formed Hjerter før.
Med Hjerter selv man pryded
den profaneste Dør.
Vor Tid har ingen Sans
for sligt vammelt Føleri;
den har os vel indprentet
Begrebet Ironi!
Ja, Pris for Ironien,
selv for den hvasse Spot,
at sige, naar den mener det
med Sandheden godt.
Fra Buen sender Guden
sin vingede Pil.
Men Pereat Hadet
med det giftige Smil!
Og skal ej Livet blive
til en bundfrossen Sø,
jeg synes snart, vi trænge til
at faa en Smule Tø.
Med al for megen Kulde
er Ingen af os tjent.
Hvad mener I, om lidt vi
blev Hjertet bekjendt?