Det er den herligste Tidsfordriv,
At agte paa Dyrenes Færden og Liv!
At see, hvor de flokkes om Menneskets Hytte,
Nogle til Glæde og Andre til Nytte,
I Skov, paa Mark, i Stald og i Buur,
Hvert med sin egen Drift og Natur.
Og kan ikke Dyret græde og lee,
Det kan dog kjærligt paa Mennesket see.
Det bringer sin Tak og klager sin Nød,
Og elsker den Haand, som rækker det Brød;
Og derfor skal Mennesket Dyret agte,
Og gjerne dets venlige Færd betragte.