Første Hanekylling:
Min Kam er meget større end din.
Anden:
Men seer du hvor jeg kan rejse min?
Første:
Ja vist, du maa nok med Rette prale,
Du har jo neppe et Duun til en Hale!
Anden:
Hvad, lumpne Tingest, vil du vanære mig!
Jeg maa nok se, om jeg kan curere dig.
Saa fore de løs, hop, hop, hop, hop.
Men Hønen skrukkede: Børn, hold op!
Hvis ei, jeg Jer putter i Æggeskallen.
Ja vist, galed Hanen høit paa Stalden;
Kykkeliky! gav begge de Smaa til Svar,
Det skulde nu være som deres Fa’er.