Den Lækat titter fra Gjerdet ud:
Jeg synes det tegner til Sne og Slud,
Henad December det maa vist lakke,
Nu faaer jeg nok snart min Vinterfrakke.
Jeg tager de smaa hvide Handsker paa,
Vorherre mig lod for Kulden faa.
Dens brune Skind fra Sommerens Tid
Nu blev til en Hermelinskaabe hvid;
Naar Jægeren gik paa den lyse Snee,
Han kunde ei Hermelinsdyret se;
Det smuttede ind under Gjerdelyet,
Der sad det og saae paa Nytaarsnyet.