Atter har Strømmen en Dag fra Øen hiin fjerne bortført os;
Venligt husvales dog skuffede Haab, hvor Lastell’ a Mare
Riig sin Skjønhed udfolder. Her Bjerg og fyrstelig Villa
Fængsler os skjønt med Himmel og Hav; her kunde med Fryd vi
Bygge og boe for en Sommer; een Dag dog eller halvanden
Huset tilhører os her, og ordentlig som vi var hjemme,
Sætte vi Bo, indretter os klogt og Huset forsørge.
Dagen gaaer lystelig hen; og hjemlig er fredelig Aften;
Her vi Pistolen ei lade. Om Bordet med Naalen i Haanden
Sidde ved bødende Dont ret huuslkg nu Moder og Døttre.
Stille mig qvæger det Billed af rolige Huusliv i Hjemmet.
