Min Sjæl henflyve vil til Palmeskoven:
Udspændt er store Himmeltelt foroven.
Paa Bjergekrandsen hist ved Verdens Ender
Befæstes Teltet af Eloahs Hænder.
Jeg under høit Paulun hans Gang fornemmer;
Eet Reisetag al Verdens Sjæle gjemmer.
Høit flagrer Teltet. — See! det Farve skifter —
Regnstrømmen rigt udvælder af dets Rifter.
Nu sammenrulles Teltet, som et Klæde:
I hver dets Fold er skjult en Verdens Glæde.
Hver Morgen Herren store Telt udspænder;
Men — under Teltet ingen Sjæl jeg kjender.
