Ud, ud, ud!
Østerleen gløder,
I Hornet Hyrden støder;
Hans Øie Solen møder.
Høit Lærken slaaer, og Hyrden priser Gud.
Ud, ud!
Ud, ud, ud!
Jord og Himmel klinger.
Paa Morgenrødens Vinger
Guds Engle sig nedsvinger;
Høit Morgenklokken lover Solens Gud.
Ud, ud!
Ud, ud, ud!
Dug paa Engen skinner;
Med Smiil paa røde Kinder
Sig Hyrdepigen binder
Med Sang en Krands, og priser Himlens Gud.
Ud, ud!
Ud, ud, ud!
Hvedemarken bølger,
Med Hjorden Hunden følger;
Snart Skyggen Hyrden dølger.
Han tænker paa sin Møe, og priser Gud.
Ud, ud!
Ingemann.