Himmel! du har mig bønhørt:
Englen sendte du mig,
Som Forstenelsen smelted,
Løsned Forbandelsens Troldomsbaand,
Og Dæmonernes Muur om mit Hjerte.
Himmel! dit Sendebud kom,
Kom dog ei, som jeg bad,
Med det flammende Glavind,
Og med Forfærdelsens Lyn i Haand,
For at vække med Qval mig til Livet.
Stille den Himmelske kom,
Kom med Vemod og Fred,
Kom med Længselens Taarer,
Med Forbarmelsens Serafsmiil,
Og med Palmen fra Paradiishaven.
Venligt, som Svanernes Sang,
Suser over mig høit
Englens viftende Vinge;
Palmen berører det kolde Bryst —
Og den evige Kjærlighed luer.
Taaren nedruller paa Kind,
Hjertet glødende slaaer,
Og den Himmelske lyser.
Flyer nu for evig, Dæmoner, flyer! —
Nu har Himmelens Lys mig omstraalet.