Cabrioletfart
[til Rom.]
[til Rom.]
Cabriolet man her benævner ziirligen Bukken,
Der under Lædertag kan Øiet fremad dog see;
Der jeg sidder idag, og venter Roma at skue,
Ei har søvnløse Nat mig sløvet stirrende Blik.
Øiet lukked jeg dog en Stund, og drømte om Hjemmet,
Drømte om Roma, som jeg nu skal virkelig see.
— End jeg skuer dog kun de Røverkræmmer ved Veien,
Hvor fra Hælen sig krum udstrækker Beenradens Haand.
Mindesmærket hist staaer, et Sidestykke til hine:
Stenen, ved Veien der, er Neros rædsomme Grav.
Taus vi rulle forbi, forbande dog ei den Døde.
Ponte Molle forsvandt — der viser Tiberen stolt
Hvor Maxentius sank, og Constantin haver seiret. —
Hist staaer i Aftenglands nu Peterskuppelen frem:
Stadseqvipager alt med Romerinder os møde,
Og Cardinaler selv, med røde Strømper, tilfods,
Bagved Tjenernes Hær; men lystig dandser paa Veien
Viinhøstpigerne hjem med Sang og Cymblernes Klang.
Viinhøsttoget.
[National Folkedands.]
Vi dandse med Lyst;
Kom med til Dands!
I Rankernes Høst,
Med Viinløvkrands. —
See Viinbjergets Drot
Gaaer ind til sit Slot
Med Cymblernes Klang,
Med Dands, med Sang.
Som Luft er hans Sind,
Hans Blik som Ild;
Som Druen hans Kind,
Hans Sjæl er vild;
I Høstpigeflok,
Med Druen i Lok,
Han vinker til Dands
Med Viinløvkrands.
Med Flammernes Aand
Hans Sjæl har Pagt;
Han sprænger hvert Baand
Med Magt, med Magt.
Med Sang til sit Slot
Gaaer Viinbjergets Drot,
I Rankernes Høst,
Med Lyst, med Lyst.
* * *
Snart baccantiske Tog i store Forstad forsvinder;
Popolo-Porten alt mig aabner hellige Stad.
Strax Obelisken her og Tvillingkuplerne hilse
Tause fremmede Gjæst, som det nærværende Rom
For det Gamle har glemt, og studser, naar han nu skuer
Gader og Huse her, og Folk gaae ud og gaae ind,
Passende hver sin Dont, som Ingenting var passeret,
Og man er dog i Rom — — saa Vigtigt synes det mig;
Men det kommer mig for, som selv ej Romerne veed det.
Kjørte maaskee vi feil, og kom til ubekjendt Bye?
Aldrig tænkte jeg mig et Rom saa moderniseret:
Conditorier ei og Kaffehuse jeg saae,
Ingen pyntede Folk, og Østergader ei heller,
Naar jeg tænkte mig Rom — men dengang drømte jeg kun;
Nu jeg virkelig seer, og Drømmebilledet flygter,
Bygget af Aander kun, og med Ruiner i Luft.
Anderledes er Alt, og dog forundret jeg stirrer
Paa det moderne Rom, som paa en Spøgelsebye.
Som en forvildet Aand, jeg synes selv her at spøge,
Spørger: er Roma nu, hvad heller selv du en Drøm?
Ei jeg kjender mig selv, og Intet kjender jeg om mig,
Seer paa den spanske Plads i Maaneskin mig omkring,
Vandrer ad Gaden ned, og studser stolt ved den Tanke:
Hvordan Alting saa er — saa gaaer du dog nu i Rom.