Krigeren
[Sommer 1808.]
[Sommer 1808.]
Nichtswürdig ist die Nation, die nicht
Ihr Alles freudig setzt an ihre Ehre.
Schiller.
Hvi funkler Herthas Dal saa rød
I Aftensolens Glød?
Hvi hæver Manden Blikket vild
Saa længselfuld mod Baunens Ild,
Og fnyser — Død?
Hvi hyler Ravnen frygtelig?
Den venter Stiemands Liig.
Hvi toner Bragas Harpelyd
Ei renere stille Fryd?
Hvi blegner Frey! din Blomsterkrands
I Lyn og kolde Rædselglands
Af slebne Spyd?
Brynhildur fra Guldhallen steeg,
Hun æsker blodig Leeg.
Hvi kruses saa ved Stormens Brag
Ildfarvet Danerflag?
Hvi buldrer Ægir fraadende?
Hvi hvæsser Helten rusten Lee
Til Høstens Dag?
Det gjelder Orlogsfærd, ei Sviig,
Det gjelder, Havtrold! dig.
See Odins Kæmpeøye, see!
Det lukker sig med Vee!
See Gubben fra den friske Grav
Henpeger paa det skumle Hav,
Og stammer: Vee!
Skjælv Albion! er Hævnen seen,
Gys — tifold gys for den!
Der er en Guddom i vor Nord,
Hans Navn er Asathor,
Han slynger Dødsbud i sin Haand,
Og i den danske Krigers Aand
Den Guddom boer;
Han knuser Jetters Pandeskal
Og leer ad Usles Tal.
Ei Dværgedolk var Kæmpens Sværd
I ærlig Ledingsfærd;
Kun nordisk Kraft var Nordens Skjold;
End Kæmpens Søn, som Kæmpen, bold
Staaer mod hver Hær,
Og Retfærd i hver Ynglings Arm
Nedstyrter den med Harm.
Thi Havmand! kom, lad ærlig Dyst
Udsone Danens Bryst!
Kom Havmand! kom, og giftig Flod
Af Søedespotens sorte Blod
Paa Gefjons Kyst
Nords tabte Fred gjenkalde skal,
Og Fryd ved Fjendens Fald.