Krigeren[Sommer 1808.]Nichtswürdig ist die Nation, die nichtIhr Alles freudig setzt an ihre Ehre.Schiller.Hvi funkler Herthas Dal saa rød I Aftensolens Glød?Hvi hæver Manden Blikket vildSaa længselfuld mod Baunens Ild, Og fnyser — Død?Hvi hyler Ravnen frygtelig? Den venter Stiemands Liig.Hvi toner Bragas Harpelyd Ei renere stille Fryd?Hvi blegner Frey! din BlomsterkrandsI Lyn og kolde Rædselglands Af slebne Spyd?Brynhildur fra Guldhallen steeg, Hun æsker blodig Leeg. Hvi kruses saa ved Stormens Brag Ildfarvet Danerflag?Hvi buldrer Ægir fraadende?Hvi hvæsser Helten rusten Lee Til Høstens Dag?Det gjelder Orlogsfærd, ei Sviig, Det gjelder, Havtrold! dig.See Odins Kæmpeøye, see! Det lukker sig med Vee!See Gubben fra den friske GravHenpeger paa det skumle Hav, Og stammer: Vee!Skjælv Albion! er Hævnen seen, Gys — tifold gys for den!Der er en Guddom i vor Nord, Hans Navn er Asathor,Han slynger Dødsbud i sin Haand,Og i den danske Krigers Aand Den Guddom boer;Han knuser Jetters Pandeskal Og leer ad Usles Tal.Ei Dværgedolk var Kæmpens Sværd I ærlig Ledingsfærd;Kun nordisk Kraft var Nordens Skjold;End Kæmpens Søn, som Kæmpen, bold Staaer mod hver Hær,Og Retfærd i hver Ynglings Arm Nedstyrter den med Harm.Thi Havmand! kom, lad ærlig Dyst Udsone Danens Bryst!Kom Havmand! kom, og giftig FlodAf Søedespotens sorte Blod Paa Gefjons KystNords tabte Fred gjenkalde skal, Og Fryd ved Fjendens Fald.