Vær lovet Du, som evig vaager
Mel. Hvo ikkun lader Herren raade.
Mel. Hvo ikkun lader Herren raade.
Vær lovet Du, som evig vaager,
Mens Verdner slumre under Dig!
Dit Vink bortvifter Jordens Taager,
Og Nat til Dag forvandler sig.
Du kom dit mindste Barn ihu:
Vor Gud, høilovet være Du!
Du aabned vore Øienlaage;
De lukkes evig, naar Du vil —
O, lær os bede, lær os vaage
Og prise Dig, mens vi er til!
Lad ogsaa Sjælens Øie see!
Vor Gjernig i dit Navn lad skee!
Og hvad vi see og hvad vi høre,
Hvad Sjælen fatter af din Aand —
Lad det til Dig, vor Gud, os føre!
Vor Salighed er i din Haand.
Indslut al Verden i din Favn!
Bønhør os, Gud, i Jesu Navn!