Bjergblaae Taage forsvandt med Aftenens Gloriestraaler.
Qvellen var munter og skjøn. Glæden nu trænger til Ro.
Dørene mynstrer man først, om ogsaa de ret kan tillukkes;
Mangler en Laas der iblandt, spærres med Stol og med Baand.
Yderst er Herrernes Plads; der Jomfruburet vi vogte;
Indenfor lydeligt nu lee de ad Røvernes Magt.
Seent her holdes dog Naad om vældig Eskorte imorgen.
Aarle opvække du os, Berbieri, vor troe Veturin!
Mig er betroet det Hverv, hver Morgen paa Døren at banke;
Høres da rette Signal, muntert besvares det snart.
Kort er de Reisendes Rast; før Gry Collationen os venter.
Regner det atter idag? fort da mod Solskin og Vaar!