Sælsomt er Livet dog her. Naar Daglarmen buldrer omkring os,
Rulle vi rask gjennem Sværmen med Lyst og standse ved Konstens
Haller; de Studier kaldes, og Meget var her at studere,
Vilde med ilende Blik vi udtyde hvert Alderdoms-Skrifttegn.
Hist stander Flora-Colossen; her bjælkestærk Hercules truer;
Venus Callipyga, listig og skjælmsk, sit Smiil her udsender;
Ædlere hisset os vinker Correggios høie Maria;
Hellige Billeder Raphaels Aand fra Himmelen hidbar.
Glad jeg gjenkjender og Eder, du troe Perugini og Lippi!
Dominichino! hav Tak! her din Skytsengel over os svæver:
Trolig han skjuler med Skjoldet Dæmonen for Barnet, som leger —
Skjul du ham kun for den barnlige Aand, du Sjælenes Vogter!
Stundom naar Gladen er størst, naar her under lysere Himmel
Livet mig tykkes forklaret og Jorden de Saliges Øland,
Slynger sig Dragen om Livstræets Rod, og fra Dybet det hyler —
Englen hans Aasyn har skjult; men hans Røst kan al Verden fornemme.