Afsked med Italien
(Triest den 15de Juli 1819).
(Triest den 15de Juli 1819).
Farvel, du Land med Trylleluft,
Med Palmer og Orangeduft!
Du Land med store Oldtids Spor,
Hvor Lauren ved Ruinen groer!
End hører jeg for sidste Gang
De velske Toners Efterklang;
I Viinløvsalen gaaer jeg end;
Men Velskland er dog faret hen.
Høit bruser Adria ved Strand;
— Mig Voven bar fra magist Land —
Bring. Bølge, mit Farvel med dig
Hist til dit Sydlands-Himmerig!
Naturens, Konstens Paradiis!
I Flugten siunger jeg din Priis:
Jeg saae din Regnbufarve-Krands;
Jeg stod i dine Stjerners Glands.
Jeg hviled i Plataners Lye;
Jeg drømte under Piniens Skye;
I Alfers stille Sommerqvel
Med Glandsfuglsværmen fløi min Sjel.
Fra høie Marmorborg jeg saae
I Duft de Bjerge himmelblaae;
Fra Oliegrenens Sølverblad
De velske Nattergale qvad.
Hesperisk Møe mig drog forbi
Paa Mulen over Fjeldets Sti;
Men over Fjeld og Bjerge blaae
Mit Øie høit mod Norden saae.
Derfra jeg kom; didhen jeg gaaer:
Der blomstrer Hjertets stille Vaar;
Der straaler Livets Kjærneglands
Forklared for den indre Sands.
Jeg saae dig skjønne Avalun!
Jeg hviled i din Favn en Stund;
Men ved din underfulde Strand
Sang Bølgen om mit Fædreland.
Hist skal jeg sjunge glad om dig.
Du Sydlufts-Alfers Himmerig!
Bort med din Luftstrøm lad mig fiye!
Min Sjæl boer under Nordens Sky.
Hist seer jeg mine Bjerge blaae,
Hvor høie Nordhavsbølger gaae;
Der Dal og Skov og Hav har Røst
Med Gjenklang dybt i nordisk Bryst.
Liig Guldglandsstrøm ved fremmed Strand,
Flyer billedskjønne Drømmeland —
Afsted, afsted! rul hen, o Strøm!
Henflyv i Sang, du gyldne Drøm!