Hvad er det, o! Pige, jeg hos dig tilbeder?
Hvad er det, mig binder med magiske Baand?
O! er det din Sjæls de fortryllende Klæder?
O! er det din Yndighed, eller din Aand?
Hvad fryder mig vel i dit himmelblaa Øje?
Hvad er vel ved Læbernes Roser min Lyst?
Hvor ligger det Skjønne? hvor ligger det Høje?
I bankende Hjerte? i bølgende Bryst?
O! skjønt er dit Øje; men skjønnere flammer
Den evige Sjæl dog, som gjennem det seer.
Chrystallet er skjønt i de malede Rammer;
Men Billedet indenfor tryller dog meer.
Og sød er din Læbe; men sødere trænge
Fra Læben de Toner i Ord og i Sang.
Høit elsker jeg Harpens de gyldene Strænge;
Men højere Strængenes himmelske Klang.
Skjøn hvælver din Barm sig, som Tempelets Buer;
Men skjønnere Hjertet dog indenfor slaaer.
Med Fryd jeg de marmorne Hvælvinger skuer,
Tilbeder den Gud, som i Tempelet boer.
See! derfor o! Pige, jeg elsker, tilbeder,
See! derfor du bandt mig i magiske Baand,
Jeg elsker din Sjæls de fortryllende Klæder;
En Guddom tilbeder jeg udi din Aand.