XVSalomons Sang paa Bjergstien Jeg paa Libanon stod —Paa Bjerget stod jeg ved Sulamiths Side:Al Verdens Herlighed laae ved min Fod —Nu min Sjæl vil favne al Verdens Skjønhed saa vide. Kom, min herlige Brud!Flyv med mig, Due fra Libanons Høie!Med Ørnen flyv over Bjergene ud!See! den store Herligheds Speil er Kjærligheds Øie. Hist paa Amanas Bjerg —Paa Hermons Top over Sky vil vi dvæle!Hvor Løven skræmmer den flygtende DværgOg hvor Pantherdyret forfærder Hyrdernes Sjæle. Over Bjergenes SkySkal Løven see mig ved Sulamiths Side;Og Pantherdyret skal see os og flye —Men vor Sjæl skal favne al Verdens Skjønhed saa vide.