B.S. Ingemann

XIV

Din Deilighed staaer for min Sjæl hver Stund;

Din Skjønheds Speil er al Verdens Pryd for mit Øie:

Dit Billed jeg seer paa Mark og i Lund,

Og hvor Gedernes Hjord nedstiger fra Gileads Høie.

Din Haarpragt mig glindser, hvor Hjorde flye;

Jeg seer dit Klædebons Flig, hvor Svanerne svømme.

Jeg skimter dit Slør i Bjergtaagens Sky;¹

Om din Skikkelse synes Himmel og Jord mig at drømme.

Din Tale jeg hører i Fuglens Røst;

Dit Blik mig tindred, naar Nattens Stjerner opstege.

Jeg skuer dit hvide bølgende Bryst,

Naar paa Mark mellem Lillier Tvillingekiddene lege.

Granatæblet skiller min Haand ei ad,

Mit Øie seer jo din Kind, der rødmer bag Sløret.

Ei Skjoldenes Taarn i Sangkongens Stad

Er mig skjønt som din Hals med Kjæden hos Perlemorsøret.

Naar Svalingen lufter fra Palmers Lund,

Jeg gaaer til Sulamiths Bjerg til Rankernes Høie.

Din Deilighed seer min Sjæl i hver Stund;

Hvor mit Blik saa henflyver, staaer mig dit Billed for Øie.