XII
Salomons Sang blandt Nomaderne
Salomons Sang blandt Nomaderne
Stiig ned fra dit Bjerg! du Favre, kom hid!
Er du ei med min Elskovs Veie fortrolig?
Følg Hjordenes Spor og vogt dine Kid
Ved Hyrdernes Bolig!
Jeg hørte din Sang; mig smelted din Røst:
Med dit Blik fløi din Sjæl til Festernes Konning.
Kom hvil nu din Kind ved Festkongens Bryst,
Min Kjærligheds Dronning!
Jeg sidder ei meer paa Thronen af Guld;
Jeg nedsteeg fra mit Slot til Hyrdernes Enge.
Jeg hviler i Telt paa Gedernes Uld
I Hjordenes Vænge.
Mit Telt er opreist, hvor Hyrderne sov;
Mit Paulun har jeg smykket festlig, men ene:
Jeg bar til mit Leie Narder fra Skov
Og Myrrhabusk-Grene.
— Nedspringer fra Bjerg Gazellen mod Vang?
Eller flyver en Fugl fra Libanons Skygger?
Letflyvende Bjergmø! skjøn er din Gang,
Hvor Længselen bygger.