B.S. Ingemann (1789–1862)

Det er ingen Drøm. Jeg hører hans Røst.

Som en Raa paa Bjerget min Elskede springer;

Som en Hjort i Skoven med Sommerlyst

Over Viinhavers Hegn han sig svinger.

Det er ham, som staaer ved Huusranken der;

Han opklavrer alt til mit Vinduesgitter.

Det er ham. Jeg seer dig, min Hjertenskjær!

Gjennem Vindvet min Elskede titter.

Det var ham, der ned fra Gitteret sprang;

Det er ham, der vinker, hvor Hegnet nedfalder.

Det var ingen Drøm: jeg har hørt hans Sang.

Det er Sommer; min Elskede kalder.