I alle de Riger og Lande,
Hvorhen jeg i Verden foer,
Jeg fegted med aaben Pande
For hvad jeg for Alvor troer.
En Ørn var mit Hjelme-Mærke;
Paa Brynien stod Korsets Tegn.
Paa Skjold bar jeg Løverne stærke
I Hjerternes milde Hegn.
Naar Mænd jeg kasted min Handske,
Opslog jeg min Ridderhjelm;
Da saae, jeg var Holger Danske
Og ingen formummet Skjelm.
Vil Dansken i Verden fegte,
Men dølger Aasyn og Navn,
Jeg veed, hans Aand er ei ægte —
Jeg tager ham ei i Favn