Kronprinsens bryllupsdag
Ved festen i Frederiksborg
Ved festen i Frederiksborg
Som: Du gamla, du friska, du fjällhöga nord
Som: Du gamla, du friska, du fjällhöga nord
Hvor Mälarens vand
kysser Saltsøens strand,
og kongsgården knejser over spejlet,
den pagt uden men,
som gør tvende til én,
er mellem Nordens kongebørn beseglet.
Så hil da de to,
som vil bygge sig tro
med vårsang i bøgeskyggen rede!
de lære til høst,
at for kærligheds lyst
er Danmark dog det bedste hjem her nede
Det folk, som det bær,
vil så gærne få kær,
at elske — dets lyst var alle dage,
så gid da de to
ret må gøre det fro
og alle danske hjærter til sig drage!
Det folk lå en stund
som i vinterligt blund,
til døden det nær sig havde sovet,
så gid da de to
snart må se, hvor de gro
de tusend spirer, der har sommer lovet!
Det folk for sin ret
nys har kæmpet og grædt,
har sår, som end smerte dybt og bløde,
så gid da de to
snart må se det i ro,
må se det lægt og trøstet for sin møde!
Ti smerte som lyst
dybt i Dannemænds bryst
fra deres vil ej sig lade rykke,
og håbet, som gror
hos de tre folk i Nord,
vil nu sig knytte fast til deres lykke.
Så fejre som bedst
hele Norden sin fest
i solguld og rosenduft og varme!
og mødes i dag
det til fryd uden nag,
det skilles aldrig mer i vintrens harme