Til minde om præsten G. C. Scheller
I Bloustrød kirke 1869
I Bloustrød kirke 1869
Gennem tyve år har lydt
røsten klar her inde,
den, der bragte, som et nyt,
gammelt bud i minde,
røsten, der til solens pris,
nådens sol den stærke,
toned over sne og is
som den første lærke.
Det var derom, mildt den lød,
om Guds Søn enbåren,
der i mulm og vinterdød
atter skaber våren.
Det var våren, Herrens Maj,
som på jord den bygger,
hvem han vilde bane vej
mellem dødens skygger.
Tungt de over livet hang
i den lave hytte,
få gad høre på hans sang,
færre vilde lytte,
tro han blev dog på sin vagt
under frygt og smerte,
stoled fast på ordets magt
og på folkets hjærte.
Derfor skal hans udsæd gro
end i tider lange,
derfor skal hans minde bo
dybt i hjærter mange,
gemmes i hvert bryst, som tror
selv på liv af døde,
klares, alt som livets ord
skaber vår og grøde.
Herre! i dit ord er magt,
den, som ej kan briste,
lad det, på vor tange lagt,
aldrig kraften miste!
lad det vække fjærnt og nær
alt, hvad døden tvinger!
lad det samle lysets hær
under nådens vinger!