Jens Christian Hostrup (1818–92)

Er skolen for andre end pilt og pog,

    og hvi skal karle dens bænke slide?

skal de atter spændes i pebling-åg,

    som alt er slupne fra remsens kvide?

            Nej, spændetrøjer

            os ej fornøjer,

    og ingen bure for papegøjer

            vi flette her.

Vi bygger et fyr på den flade jord,

    som mildt sit lys over mark vil sende,

vi rejser en arne, som ej er stor,

    men dog har plads til hver lysets frænde;

            hvor ej forgæves

            der sandhed kræves,

    hvor hjærter varmes og tåger hæves

            ved ordets magt.

For fædrenes minde vi rejse her

    vel ingen højsal, nej blot en hytte,

men dog vil det møde med skjold og sværd

    og slå til lyd, så de unge lytte,

            og sangen stemme,

            som gik ad glemme,

    så sønnen stolt kan sig føle hjemme

            på fædres jord.

Vi bygger en rede for Danmarks håb,

    det lille æg, vi har frelst af striden,

hvor trygt det kan hvile trods fjendens råb

    og ruges ud gennem vintertiden,

            til skallen rævner,

            og han, som ævner

    at blive vores og Slesvigs hævner,

            får næb o g klø’r.

Vi rejser en skole på bondejord,

    hvor frit sig tumle de friske vinde,

så gid den må huse det jævne ord,

    og luften holde sig frisk der inde!

            På sandhedsgrunden,

            med sang i munden,

    til Danmarks ære, til gavn for bonden

            den vokse frem!