Redaktørens bekendelse
af „Mester og lærling”
af „Mester og lærling”
For at studere folkets smag,
ti den er så forskellig,
jeg gik i klubber hver en dag
og jævnlig til Gianelli.
Og på folkets røst fik der jeg fat,
den blev straks — den blev straks i avisen sat.
Men når man ved en meningstvist
var delt i tvende hære,
jeg holdt med den, hvor der var flest,
ti der må retten være.
Og var sagen ganske tvivlsom — ja
med lidt snak — med lidt snak løb jeg let derfra.
Jeg holdt ej af at gøre spræl
med farer, som var fjærne;
jeg skrev, at alt var godt og vel,
det læste man så gærne;
man sig gav så tryg til glæden hen,
skulde jeg — skulde jeg da forstyrre den?
Da lytted fro den danske mand
til »folkeviljens« tale,
og konerne den vandt på stand
ved bynyt og — skandale,
og de hulde mø’r bedåred straks
en roman — en roman af den franske slags.