Glæde til køreturen
af „Mester og lærling”
af „Mester og lærling”
Til musik af P. Heise
Til musik af P. Heise
Hun.
Lystig vi fare
med vognen den snare,
og ind gennem skovene ruller den flink.
Han.
Fremad haster
i skyggen vi spøgende.
Hun.
Solen kaster
sit guld gennem bøgene.
Han.
o jeg skal fange hvert evige blink.
Hun.
Hist i de svale,
de løvtakte sale
fra vognen vi vandrer i tykningen ind.
Han.
Ja i moser
og krat skal jeg dølge mig.
Hun.
Jeg Dem lodser,
i fald De vil følge mig.
Han.
Lydig jeg agter på hvert Deres trin.
Han.
Rundt jeg i skoven
mig trænger forvoven.
Hun.
Vi løber omkaps med den flygtende hjort.
Han.
Kækt jeg iler,
hvor blot er fremkommeligt.
Hun.
Og man hviler
ved kilden guddommeligt.
Han.
Hvor er et sæde da lifligt som vort?
Hun.
Men når omsider
mod aften det lider,
ad vejen ved stranden da køre vi hjem.
Han.
Tågen svæver
da let gennem lundene.
Hun.
Sagte hæver
sig havet, det blundende.
Han.
Og jeg skal drømme ved siden af Dem.
Han.
Ja lad os fare
med hestene snare!
Hun.
Nu stampe de alt på den stenede bro.
Han.
Solen blinker
så venligt og varmende.
Hun.
Bøgen vinker
og vifter med armene.
Bægge.
Ja vi til skoven skal køre så fro.