Nøkkens sang om elven
af „En nat mellem fjældene”
af „En nat mellem fjældene”
Sat i musik af P. Heise og af E. Hartmann.
Sat i musik af P. Heise og af E. Hartmann.
Sommernattens fred har bedækket fjældets fod,
trindt omkring er livet gå’t til hvile:
elven våger evig, den er dalens hjærteblod,
brusende du hører den ile.
Fredløs går for den
fredens time hen,
aldrig får den lov til at hvile.
Dalens grønne liv det er elvens eget værk,
stenens vægt på alting monne hvile,
men den golde klipperyg den brusende og stærk
kløved med sin mægtige kile.
Gennem fjældets skød
skummende den brød,
aldrig blev den træt af at ile.
Men går den i stå på sin vandring tung og lang,
synker alting Huks i dødens hvile,
og det blanke birkeløv vil gulne sidste gang,
sidste gang da rosen vil smile.
Derfor uden rast
strømmer den i hast,
aldrig får den lov til at hvile.