Sang for Lyceum
Som: Fredm. ep. 77.
Som: Fredm. ep. 77.
»Omnia rite peracta!« således
talte moderator med stor gravitet;
og alle vi, som forbitrede stredes,
samles nu endrægtig på glædens gebet.
Nu søger kæmpen, så from som et lam.
druernes fredsælle guddom at hædre:
striden var blodig, ti præses var »Gram«,
hvilen skal smage des bedre.
Væk med logikken og væk med latinen!
Dog en disputats må vel åbnes igen:
ja vi til præses vil udkåre vinen,
samtlige vi da opponere mod den!
Se, hvor den funkler fra bægerets rand,
stolt af de kræfter, som tusende prise;
men lad den trodse! jeg tænker, vi kan
snart den vor grundighed vise.
Gamle Lyceum! så glat da din pande,
ryst af dine lokker det klassiske støv!
nu vil vi bort — bort til skønnere lande,
bort fra tørre bøger og visnede løv.
Ungdommen frem skal af hjærternes skjul,
om vi endog skal den drage ved håret:
glæden iblandt os skal herske: ti jul
har vi kun én gang om året.