For Norden
Ved Studentermødet 1862
Ved Studentermødet 1862
Mel. Vi flygtige Svende, vi drage af Land.
Mel. Vi flygtige Svende, vi drage af Land.
Hvad sjunge de Bølger ved Nordhavets Strand,
som knuses mod Klipper og lege paa Sand?
Hvad hviske de om til de hældende Træer?
Hvad raabe de op til de knejsende Skjær?
Hvad melde de lystigt i Fjord og i Belt,
naar Vaaren vil bygge sit gyngende Telt
i Norden?
De sjunge om Kraften med Sejr i sit Spor,
de hilse fra Aanden, som raader i Nord,
hvis Flugt var som Falkens, hvis Tunge var kydsk
og aldrig blev slavisk og ej bliver tydsk;
som, lammet i Vintre ved Dvergenes Raad,
nu vaagner urolig og grunder paa Daad
for Norden.
De sjunge om Baandet, som, glemt under Kiv,
dog drog sig saa dybt gjennem Folkenes Liv;
om Baandet, som trodsed et Broderhads Gru,
og, nægtet og spottet, dog holder endnu;
om Blodet, hvis Røst som en klingende Luur
snart samler af vigende Smaafolk en Muur
om Norden.
De sjunge med Jubel om Dagen, som nær,
da Sønnen skal løfte det fædrene Sværd;
da Kraften, som spredtes i gnistrende Spor,
skal lyse som Sol for den undrende Jord;
da Tvivlen skal flye med det Bud over Land,
at Ynglingedrømmen, den kjække, var sand
i Norden.