De Piger gaaer og synge
Mel. Visen om Gangerpilten. (Berggreen Nr. 68 c.)
Mel. Visen om Gangerpilten. (Berggreen Nr. 68 c.)
De Piger gaaer og synge
den lyse Sommerkveld,
den Ungersvend han ganger nær,
det huer ham saa vel.
Den Sang til Hjerte gaaer
og derfor Gildet staaer
paa Øland.
I Jomfrusangen blander
han listelig sin Røst,
den Pigelil med Rosenskind
hun lytter til med Lyst.
Saa liflig Sangen gaaer —
og derfor Gildet staaer
paa Øland.
De Timer og de Dage,
de sang dem alle bort,
den Jomfru og den Ungersvend
var Sangen altfor kort.
Den Sang fra Hjertet gaaer
og derfor Gildet staaer
paa Øland.
Et selsomt Spil med Toner
de spillede forsandt,
og begge to de tabte,
og begge to de vandt.
Saa liflig Sangen gaaer —
og derfor Gildet staaer
paa Øland.
De Toner lønlig slynged
et Fangenet i Hast,
og længe for den sidste klang,
sad tvende Hjerter fast.
Saa liflig Sangen gaaer —
og derfor Gildet staaer
paa Øland.
De Fugle fløj i Høsten,
og Vejret blev saa graat,
den Pigelil i Prustens Gaard
hun nynner kun saa smaat;
et Smiil paa Læben staaer,
men lønlig Tanken gaaer
fra Øland.
Den Ungersvend han sukker
i Vinterkvelden lang,
han drømmer om den klare Sol
og om den Jomfrusang;
og heftig Hjertet staaer,
og altid Tanken gaaer
til Øland.
Nu Vaarens Fugle sjunge
den lange, lyse Dag,
nu toner og den Jomfrusang
saa klart i Gildeslag;
den frit fra Hjertet gaaer,
mens Bryllupsgildet staaer
paa Øland!
Nu vil de synge sammen
til Ende deres Sang,
Gud glæde dem, de unge To!
den vorde smuk og lang,
og frisk, som Sangen gaaer,
og glad, som Gildet staaer
paa Øland!