Hjemad
(Billedtext)
(Billedtext)
De korte Ben kan til Hjemmet ej række,
men Hestens er lange nok for dem begge;
den bærer, om det saa var hundrede Mile,
den byder en Sadel med dejlig Hvile,
dens Hals han slaar sine Arme omkring
og tænker saa trøstig — paa slet ingen Ting.
Og Faderen med sin Gut paa sin Byg
føler sig dobbelt stærk og tryg;
det er, som det gyder Fred i hans Sind,
naar han mærker den lille Haand mod sin Kind;
thi saadan at følgess i stort og smaat,
det er det, der gjør Menneskelivet godt,
og det er dets Lykke, som det er dets Ære,
at bære villig — og lade sig bære.