Velkommen til Villakvarteret
Bryllupssang
Bryllupssang
(1887)
(1887)
Mel.: Den, som rejser, passe maa
Mel.: Den, som rejser, passe maa
Længe al Forretning led
af en Flovhed, mange fandt pinlig,
dog et agtet Hus jeg véd,
hvis Export gik fortrinlig.
Ej gav med Smør det sig af eller Stude,
nej, hvad det udførte, det var kun Brude
men om af Døtre endnu der var fem,
Brud stod aarlig en af dem.
Ak men Riften var saa stor,
saa at alt ved Enden vi stande,
hele Husets Pigeflor
spredes nu over Lande:
Astrid gjør lyst i en Hovedstadsgade,
Gerdalil højner den laalandske Flade,
Herdis og Clausen, Alverden til Trods,
tar vi Villaboer for os.
Bruden med den unge Præst,
som saa snildt vor Afkrog har hittet,
aabner vi, som vi kan bedst,
Hjertet for — og Stakittet.
Præster vi har, selv med Ordner paa Frakken,
men de vist alle har Maaner i Nakken,
Solskin er mere dog efter vort Sind —
unge Par! god Dag, kom ind!
Dagens Færdsel gaar ej her,
paa dens Larm er lagt som en Dæmper,
tidt vi ønsked os lidt nær
det, der bruser og kæmper.
Kom med den Ungdom, det Livsmod, I eje,
skaf os lidt Støj paa de ensomme Veje,
riv os Emeriti ud af vor Ro!
vi har Brug for slige to.
Vi er med en artig Flok
Velærværdigheder begavet,
og blandt dem I husker nok
den, som Visen har lavet;
kom vi er glade for hver Gang, I kommer,
bær til vor Winthervej lidt af jer Sommer!
Huset og Haven da tager med Il
frem sit allerbedste Smil.
End er vore Haver graa,
men de Vintren af sig har tvættet
og er snart — om Uger faa —
færdig med Toilettet.
Da vil de bære, hvorhen I jer vender,
Blomster i Haaret, Buketter i Hænder,
og saa vil Finke med Stillids og Stær
tolke vort: «Velkommen her!»