Vaar i Vinteren
Ved et Forlovelsesgilde.
Ved et Forlovelsesgilde.
(1885)
(1885)
Mel.: Un ancien proverbe nous dit. (Solié.)
Mel.: Un ancien proverbe nous dit. (Solié.)
Mørkt og trist var alt hvad jeg saa,
Taagen tungt paa Haverne laa;
hvor det graa dog trykked Humøret!
men med ét sig løftede Sløret,
Tryk og Taage flygted med Skræk,
for de tvende blæste dem væk.
Georg, Gerda! hvad har I gjort?
neppe har I Aarstiden spurgt.
Kolde Hænder, Rimfrost i Haaret,
saadan ret begynder man Aaret;
bringer nu I Foraarets Smil,
vil vi Roser ha’ til April.
Men lad gaa! for Vaaren er sød,
ikke mindst i Vinterens Skjød;
alle vi den inderlig skatte,
selv os ældre gjør den besatte,
saa vi snakke sort og gjør Vers,
skjøndt vi nærmer os de halvfjerds.
Ja den Vaar, af Kjærlighed vakt,
har forvist en underfuld Magt:
Taagen flyr for Hjerternes Møde,
alt hvad godt er kommer i Grøde,
Kræfter svulme, Livet bli’r til,
Svend og Mø véd nu hvad de vil.
Kjære Georg, trøstig vi tror
paa hvad i dig lever og gror,
ej din Fugl i Bur du lod spærre,
Mand du bliver heller end Herre,
hent da Kraft i Kjærligheds Vin,
tag vor Skat og gjør den til din!
Lille Gerda, Barndommen svandt,
nu dit Kvindehjerte du fandt,
nu du véd, det aldrig vil fryse,
nu jeg tror, for ham vil du lyse,
lyse varm, livsalig og klar,
som din Mo’r har lyst for din Fa’r.
Op med Vaaren! væk med det graa!
ja den Vaar, den stoler jeg paa,
at af den, naar rigtig den skattes,
alt skal fødes, som endnu fattes:
« Mod og Magt og Gjerning og Mønt
bliv kun ved, som I har begyndt.