Jens Christian Hostrup (1818–92)

Kort var, o Broder, din Vandring forvist,

    midt i Skjærsommer faldt Blomsten fra Kvist,

Banen blev afbrudt, men ej er den endt,

    Flammen, som sluktes, skal hist vorde tændt,

Spiren, der falmed for Stormenes Magt,

    grønnes først nu med uvisnelig Pragt.