Jens Christian Hostrup (1818–92)

Sit sidste Vers han synger,

        han har kun stakket Frist,

og mat hans Liv sig klynger

        til Julens grønne Kvist;

men inden med Jubel vi røve ham

        de sidste Blades Pragt,

saa lad da til Afsked os prøve ham

        og se, hvad han har bragt.

Han var en grumme fredelig

        og skikkelig Person,

men stundom noget kjedelig,

        thi Ro var hans Passion.

Dog gjærede stærkt Elementerne,

        og Aandens Stemmer lød,

og Livet, som fyldte Studenterne,

        sig mangen Bane brød.

Men mangen Kraft blev lammet,

        og mangt et Baand blev brudt;

han skyede, hvad der flammed,

        og sparede paa Krudt.

Trindtom dominerede Spotterne,

        og Gaarden fik et Knæk;

man kom paa hinanden i Totterne

        til Provstens store Skræk.

Men faldt hans Slag end tunge nok

        paa mangt et Hjerteskud,

han slukte hos den unge Flok

        dog aldrig Flammen ud.

Og tystelig voxede Summerne

        til Værn om Danmarks Dal,

og Ørsted fik artig paa Gummerne

        i Viborg Stændersal.

Men vi vor Tak ham skylde

        for mangen herlig Stund,

da Livets hele Fylde

        fik Plads i Hjertets Grund.

Ja Tak, at han Ungdom bevared os

        og Modet i vort Bryst,

og Tak, at i Haabet han spared os

        et Væld til evig Lyst.

Ret snart skal Klokken ringe ham

        ind i det sidste Blund;

men først vor Tak vi bringe ham

        for denne Aftenstund.

Ja Tak, at han rundelig skjænked os

        i Aften Skjæmtens Ord,

og Tak, at han venlig har bænket os

        om dette Vennebord.’