Prolog
Til Studenterforeningens Forestilling for de skandinaviske Naturforskere 1847
Til Studenterforeningens Forestilling for de skandinaviske Naturforskere 1847
Regisseuren kommer hastigt. Stort Skjænderi udenfor Scenen.
Regisseuren.
Højstærede Publikum! ganske betuttet,
forknyt, slukøret De her mig seer;
(Skjænderiet tiltager.)
dog knap jeg behøver at sige meer,
De faaer det, at vide paa Minuttet.
(standser et Øjeblik.)
Nu bliver det stille! tør jeg da tale,
tør jeg da regne paa Skaansel hos Dem,
naar jeg fortæller Dem ligefrem,
hvorfor De derinde er bleven saa gale?
Det hele — stille! kommer der nogen?
det hele drejer sig om Prologen.
De veed, en Prolog var averteret,
og nu skulde just den til at gaae;
Aktøren, som havde den indstuderet,
stod pyntet i Sort fra Top til Taa,
med Hatten i Haand og Glaceehandsker paa;
det hele syntes os klappet og klart,
nu skulde det gaae — jo det gik rart!
Just nu da Orkestret havde begyndt,
og Prologus stod i sin hele Pynt,
kom en af vore Skuespillerinder
med Harmens Glød paa de sminkede Kinder;
hun paastod, at hun vilde sige Prologen,
hun havde laant den af vor Poet
og hjemme behørig sig forberedt,
og hun deklameerte saa godt som nogen.
Der blev da en Larm — Gud! sikken en Skrigen!
den hele Bande sig deelte i to
(een holdt med Karlen og een med Pigen)
og støjede som i en Bondekro.
Først talte de smukt om Theatrets Ære
og alt saadan noget, hvad det kan være;
men snart i sin Iver man kastede Masten
og viste Forfængeligheden klart;
dog Striden kunde man gjerne spart,
for Følgen bliver da aabenbart,
at hele Prologen gaaer i Vasken.
Nu maae De ikke tage Dem nær,
at atter vi Teppet ned maae trække
og saa spille Stykket — Men hvem kommer der?
Naa, Gud forbarme sig! der er de begge.
Han og Hun træde ind.
Regisseuren (til Ham).
Men Herregud! hvad vil De herinde?
Han.
Jeg vil sige Prologen.
Regisseuren (til Hende).
Men hvad vil da De?
Hun.
Det samme.
Regisseuren.
Men, Kjære! hvad har De isinde?
skal Publikum selv nu ej være fri
for dette afskyelige Skjænderi?
Han.
Vær bare rolig!
Hun.
Tab ikke Forstanden!
Han.
Nu er vi bleven alvorlig forligt.
Hun.
Og nu vil vi hjælpes ad med hinanden.
Regisseuren.
Skal der være to Prologer, for Fanden?
nu har jeg dog aldrig hørt noget sligt.
Hun.
Naa lad ham nu vrovle, og lad os begynde!
Regisseuren.
Jeg protesterer.
Han.
Gjør De?
Regisseuren.
Ja, min Faer!
for Publikum vil jeg højt det forkynde.
Han.
Pas bare Dem selv!
Hun.
Den vigtige Nar!
Regisseuren.
Den Løn man for sin Ivrighed har.
Nu vil jeg dog blive bagest i Salen,
maaskee jeg kan bøde lidt paa Skandalen.
Han til Publikum.
O ædle Gjæster, som saa højt idag
har med Besøget hædret os herinde,
velkommen under dette ringe Tag
vi byde Dem som Vært —
Hun.
Og som Værtinde.
(Pavse.)
Hun.
Men hvorfor tier De?
Han.
Nu skal De tale.
Hun.
Nej bliv De kun ved, det gik saa godt.
Han.
Men Turen er Deres.
Hun.
Aa gjør det nu blor,
som jeg vil ha’ det!
Han.
De har at befale.
(til Publikum.)
Vi os fordristet har Dem hid at stevne;
det skulde være — Grunden vel De veed —
et Vidnesbyrd, alt efter fattig Evne,
om vor Beundring og Erkjendtlighed.
Dem, saa tidt til os med Bistand kom,
som hjalp os op ad Videnskabens Stige,
vi vilde gi’ — om Lige ej for Lige —
saa dog et Offer, som De syntes om;
men ak, desværre! De er altfor rige,
hvad evne vi da med vor Fattigdom?
Dog Eet vi forud har nok for de Fleste,
et Væld, hvoraf man noget vel kan hente,
en Kapital, som selv De maatte miste,
om end De stadigt deraf trækker Rente.
Det er vor Ungdom. Og det livsfro Sind,
den lette Lystighed, som intet trætter,
den raske Selvtillid — det er de Retter,
hvorpaa vi har i Aften budt Dem ind.
(til Hende.)
Vil De saa ta’ fat!
Hun.
Nej Tak!
Han.
Aa jeg be’er.
Hun.
Nej, nu har De snakket et halvt Kvarteer,
nu maa De helst snakke af med det samme.
Han.
Nu ja, som De vil.
(til Publikum.)
Jeg maa mig skamme.
ifald jeg —
Hun.
Stille! nu vil jeg tale.
Han.
Nej hør! nu bliver det mig for drøjt.
Hun.
Ti stille, eller jeg skriger højt!
Regisseuren.
Jeg troer, ved Gud, De er splittergale.
Men Kjære, tænk dog lidt paa Kritikken!
hvad troer De, Publikum siger dertil?
Han.
Ja men hun standser mig midt i Replikken.
Hun.
Ja nu kan De snakke til Juul, om De vil.
Regisseuren.
Men hør! da ikke De lære kan
at tale ordentligt, een ad Gangen,
saa var det vel bedst, ifald det gaaer an,
at opgive Talen og tye til Sangen.
Saa blive vi for Dissonanserne fri,
thi der de opløses i Harmoni;
og det kan maaskee lyde ganske net,
naar Skjænderiet bli’r en Duet.
Han.
Ja deri har De sikkerlig Ret.
Hun.
Vil De da begynde paa en Vise.
Regisseuren. (afsides).
Jeg vil passe paa dem bag en Kulisse.
(gaaer.)
Mel. Fr. S. 13.
1.
Han.
Et Skuespil vilde vi opføre her;
ja Tanken er dristig, og Gjerningen svær.
Ej Kunstpræstationer vi byde Dem kan,
vi bare vil more, naar blot det gaaer an.
2.
Thi Stykket er født af Studenternes Lyst,
med Ungdommens Fortrin og Ungdommens Brøst;
og vort Personale, vor Skuespillerflok,
det er Dilettanter, saa har De vel nok.
Mel. af En Spurv i Tr.: O min Ven, jeg maa dig sige.
1.
Hun.
Ja og jeg kan ikke nægte,
vi en større Mangel har:
vore Damer er ej ægte,
som De strax vil blive vaer.
Deres Ansigt er markeret,
Midjen den er altfor trind;
Elskerinden blev barberet,
dengang for jeg kom herind.
2.
Stemmen trænger til at klares
ikke just saa grumme lidt;
og saa Gangen — Gudbevares!
vi ta’r altfor lange Skridt.
Ja De sikkert mere finder,
som De ej vil synes om;
men vi stakkels falske Kvinder
haabe paa en skaansom Dom.
Mel. Fr. Ep. 33.
1.
Hun.
Naar De vil —
Han.
Naar De vil —
Hun.
Lytte til —
Han.
Lytte til —
Begge.
Forklarer jeg Dem det hele Skuespil
Hun.
Og hvis ej —
Han.
Og hvis ej —
Hun.
Naa lad mig!
Han.
Nej, lad mig!
Hun.
Men Herregud! nu taler jeg.
Han.
Nu taler jeg.
Hun (rækker Ham Haanden).
Nu saa kom!
Han
Nu saa kom!
Hun
Vi vil enes —
Han.
Derom.
Hun.
Det klæ’r bedst at vare føjelig og from.
Ikke sandt?
Han.
Aa jo!
Hun.
Nu, saa tal!
Han.
Værsgo!
Hun.
Nej, nu vil vi tale som een—
Han.
Begge to.
(de tage hinanden i Haanden.)
2.
Hun.
Er De nu —
Han.
Forberedt?
Hun.
Hvad De seer —
Han.
Og har seet —
Hun.
Er som af sig selv skudt op i vort Gebeet;
blot en Blomst —
Han.
Af vor Lyst —
Hun.
Blot en Sang —
Han.
Fra vort Bryst —
Hun.
Den flygtige Gjenlyd af Ungdommens Røst.
Men ifald —
Han.
I vort Spil —
Hun.
Der er Liv —
Han.
O saa vil —
Hun.
Som strænge Censorer ej De træde til.
Jag paa Dør —
Han.
Al Kritik!
Hun.
See med ven —
Han.
lige Blik!
Hun.
Saa har De forstaaet vor Prolog —
Han.
Paa en Prik.